Om mig

Jeg er certificeret angstvejleder, metakognitiv stresscoach og certificeret metakognitiv terapeut.
Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, har arbejdet mange år som efterskolelærer og har suppleret med uddannelser til læsevejleder, studievejleder og medievejleder. Jeg har derfor brugt det meste af mit virke på at vejlede unge og voksne. Jeg arbejder nu på SOSU-skolen i Silkeborg som SPS-vejleder. Herudover er jeg gift, mor til 3 og tidligere elitehåndboldspiller.
Jeg er NADA-instruktør (øreakupunktur), og dette bruges ofte som supplement i samtalerne.
Vi arbejder med metoder, der hjælper med at skabe ro i sindet, tage kontrol over egne tanker og finde nye måder at tackle hverdagens udfordringer på – kort sagt, finde balance i hverdagen.
Det, jeg konkret hjælper folk med, er tanketræning baseret på metakognitiv terapi. Træningen har to retninger, men med samme fokus og mål:
Den enkelte, der ønsker at optimere sin mentale trivsel og forebygge stress og overbelastning.
Den, der allerede føler sig ramt af livet og ønsker at forbedre sin livskvalitet.
Hvordan foregår det
På første møde vil vi sammen kortlægge dine nuværende daglige strategier og skabe en plan for, hvordan du kan erstatte dem med mere bæredygtige vaner.
Samtalerne finder sted i Silkeborg eller online og vil give dig mulighed for at:
Øge din mentale trivsel
Styrke dit selvværd
Skabe bedre balance i dit liv
Fokus er på at få mere energi, skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv samt styrke den mentale sundhed.
Jeg vil gøre en forskel
Det, der driver mig, er at vejlede den enkelte med en tilgang, der gør det muligt at finde svaret inden i sig selv. Gennem mine uddannelser og mit daglige virke som sps-lærer, efterskolelærer og vejleder i 20 år har jeg opnået viden og kompetente redskaber til at støtte i denne proces.
Rollen rummer en nysgerrighed på, hvad der gemmer sig bag den enkeltes ønsker og drømme. Jeg etablerer den tillidsfulde kontakt ved at være åben, tålmodig og nærværende.
